Tak for indbydelsen til din fødselsdag - jeg vil gerne komme på lørdag?
Jeg ved godt svaret kommer lidt sent, men forstår du, det ligger nemlig sådan, kan jeg se, efter at havde været diverse tabeller og notater igennem, at en ikke uvæsentlig begivenhed, gerne skulle løbe af stabelen, lige netop denne dags aften.
Se, hvis vi går nøjagtig tre måneder, tre dage, og tre timer tilbage i tiden, var min lille fru Tryne ude for et møde, som vist nok kom helt bag på hende. Men det skulle gerne, jævnfør naturens egne love, resultere i tilinger eller mere - hvis han fik lov at gå tiden ud.
Tryne, der er meget omgængelig, kan dog undertiden være lidt anspændt, så selv om jeg er sikker på, at hun bliver glad for at se sin førstefødte, kan det ikke udelukkes, at hun vil få nervøse trækninger omkring trynen, ja i værste fald chok og måske efterfølgende nerverystelse, når hun ser den næste halve snes stykker arrivere.
Derfor vil jeg naturligvis gerne være til stede for at trøste og klø hende lidt bag ørene.
Men man kan dog, når ens tilstedeværelse er behørig andet steds, gøre sig visse indgreb i naturellets orden. Som Fru Rasmussen inde ved siden af mindede mig om, da jeg betroede hende min vånde, kan man fremskynde fødslen en dag eller to, med en lille rask cykeltur. I så fald kunne vi havde besøgt far Orn oppe hos Per Lauesen, men det viste sig imidlertid umuligt da der kun var to pedaler, så derfor so-ordinerede vi i stedet en lille rask løbetur, i tung og fedtet jord, med et besøg hos naboen, thi der havde en halvsøster netop sat fjorten af slagsen i verden.
Som tænkt, så gjorde vi. Tryne ud af den varme sengehalm, til en kold og stormende regnvejrsmorgen , og med mig i hælene, gik det i strakt galop tværs over pløjemarken, for at tage halvsøsteren på sengen. Da Trynes manerer er ret mangelfulde, faldt det hende ikke ind at banke på. Med et brag røg hun ind gennem den nederste halvdør, så både høns, ænder og gæs røg ned af pindene, og ud af fjerene, ja selv komutter gik i dobbelt spagat.
Efter at havde hilst svinagtigt på hinanden, viste halvsøsteren stolt sit afkom frem, og en hyggelig passiar fulgte, med gode råd og megen grynten. Efter således at være sat ind i hvad hun kunne vente sig, drog vi op af formiddagen atter hjemad, og efter et solidt morgenfoder, var hun igen begravet i den lune sengehalm, en oplevelse rigere, om end uvidende om mine motiver.Jeg derimod håber jeg har bidraget til at bringe uorden i naturens gang, således jeg kan være nærværende ved en helt sikkert morsom aften, og hvad der ellers måtte følge med. 
                                                                                  Forfatter Fritz Hansen
                                                                                              tilbage