Filosofiske tanker

                       Abiguitet!

Hele livet fundere man over sin rolle
samt Fortunas ufine manipuleren med jeg'et.
Fra den ene side trækkes ind mod midten
mod det konforme det fornuftige
der hvor man altid er på sikker grund
hvor det uforudsigelige kun sjældent giver tab.
-. Og så denne forføriske anden side
det fristende tillokkende og spændende
hvor indsatsen kan være høj og gevinsten stor
der hvor man kan risikere at miste ganske meget.
-. Eller der hives ikke fra nogen kant
er eksisterende der hvor man er kastet ud
kan ikke fortrøste sig på noget bedre
en udbytterverden der opleves absurd
der er intet at miste - intet håb om gevinst
                      _____________

Ud af den gyldne middelvej - der går Konforminus
- fra fødsel til død, i hånd med det uangribelige,
pletfri og uden dadel, illusionsløs vandrende
ud af fornuftsvæsenets slagne alfarvej,
stærk og uden at give efter for forvovne tanker
lydigt vandre han gennem livets fristelser
består de uforudsete prøvelser uden rystelse,
holder sig for god til deniale eksperimenter
og sover trygt de retfærdiges søvn.
En bedsteborger og en blufærdig mand
der ikke blotter sit inderste menneske
- han er klar når regnebrættet skal gøres op.
          
                 Konforminus  
                                                          à
Jeg har aldrig kendt andre modi at være menneske på
end den modus jeg har levet mit liv på.
Jeg tænker entuitivt over alt hvad jeg gør
har en beneficeret tilværelse
indenfor den gode samvittigheds rammer.
Vist tænker jeg da nussede tanker, men kun det,
udadtil har jeg fuld kontrol over min fremtrædelsesform,
jeg ved jo det tjener mig bedst,
hvis jeg holder mig på sømmelighedens smalle vej
og dermed opfører mig som ligesindede forventer det.
Vi er tilmed de fleste, og mener at vi i alt ydmyghed
har pligt til at foregå med et godt eksempel,
såsom at befæste vores sociale sammenhold.
Vi er dem de andre kan forlade sig på
os der ingensinde ville iværksætte noget
der kunne skade folkestyrets grundidéer.
Vi er samfundshjælpere a priori,
en forpligtigelse der er blevet os beredt
og traditionsbestemt gennem generationer.
Vi er kommet for at blive, vi har bestået prøven,
er stabile og plausible, et eksempel til efterfølgelse.

                                          _______________

Ude midt på vejen kommer Opportunius gående,
fra fødsel til død, i hånd med det mest fordelagtige,
tillader sig uden blusel egocentrikerens gang
ud af triumfatorens selviske landevej,
iført den askapistiske sejrsskjorte
der gør hans gang så let på jord.
Opvagt og mod på alt hvad der frister,
finder livet for kort til distante holdninger,
og altid på vej mod nye udfordringer,
en lykkens pamfilius der nyder det skamløst,
lever sit liv på tilgodehavende alvor,
og fører ikke dadelsyge regnskaber

                     Opportunius selv
                                                 Ã
Jeg ved der er andre måder at være menneske på,
men livet kan meget vel ende ekspedit,
derfor skal alle muligheder udnyttes,
også de kortvarige og amourøse af slagsen.
Skammer mig ikke, thi alt intrigant på afstand
er mig aldeles uvedkommende,
blot dem jeg holder af, ikke holder mig ansvarlig.
Min egen momentane lykke vejer tungere
end andre menneskers skæbne,
jeg ser det som min fornemmeste opgave
at få fuldt udbytte af tilværelsen før
knokkelmanden kommer anmassende.
Jeg er egentlig ret god til at abstrahere fra det 
- åh så fornuftige og andres meninger.
Må nogen undvære for at jeg kan få del -
ok, ellers ville det jo være mig der skulle.
Sålunde har det været til alle tider,
den kloge der narre den mindre kloge.
Anekdoten lader sig jo forlyde med
- at man får mest ud af at hybbe sine egen kartofler.
Og skulle jeg få en tagsten i hovedet en dag,
og ikke overleve, vil man med rette kunne sige!
Han havde ikke noget til gode, havde prøvet det meste,
Men måske 'tiske' jo - han havde jo levet på nota
og nu skulle regningen efterbetales
                                     _____________

Helt ude i rabatten lister Ambivalentus af sted,
nogle gange i den ene side, somme i den anden,
aldrig være sikker på, hvilken der var den rigtige,
uforstående og tvesindet i enfoldighedens fængsel,
afmægtig sejlende om med vankundighed i lasten,
underdanig og altid parat med en undskyldning
for sin eksistentielle væren i livet,
altid nervøs for at tabe kontenancen,
og en sardonisk latter fulgte ham ofte af sted.
En god og venlig mandsperson uden forventninger,
med beskedne drømme om en bedre livsvej,
og hvis ikke, så måske et bedre liv hinsides dette.

                        Ambivalentus selv!
                                                    Ã
Ja hvem er jeg - en er her bare
og prøver at få det bedste ud af det,
jeg er ikke noget og gør ikke noget der betyder noget.
Andre fortæller mig hvad jeg skal gøre,
sådan har det altid været, og sådan vil det altid være.
Jeg er heller ikke noget lyst hoved, nok lidt henholdende,
så derfor er det nok det bedste
at jeg ikke får overdraget
at skulle træffe nogen bestemmelser,
uden dette - at finde ud af mit eget liv.
Men det kan også være svært nok.
Bare tanken om at tale med
have den rigtige mening,
dristige sig til at udtrykke den,
er til stadighed forblevet et lønligt håb.
Føler mig derfor altid iklædt dårens klædedragt,
bukker og stryger hatten
når jeg møder Konformius eller Opportunius.
Jeg kender min plads,
føjer dem modvilligt og retter ind,
man kunne nemt blive dadlet.
Nej grobrian har jeg aldrig været,
ja tilmed tror jeg på et bedre liv efter dette.
Og min præst fortalte mig engang,
hvor jeg luftede min elitære inkompetence,
at så længe jeg var i stand til en sådan sandhedsbegribelse,
var jeg bestemt ikke helt uden begavelse,
og kunne trygt gå min skaber i møde,
jeg stod ikke i gæld til nogen.

                                     Slut
                                                                          Forfatter Fritz Hansen
                                             tilbage