Samvittighed

                      Filosofiske tanker

Samvittighed

Prolog til samvittigheden!

Der var engang!

Hvordan kunne det gå så galt? Jo - der var jo en første gang, der satte det hele i gang. Det var syndefaldet i Edens have. Om ikke af anden årsag, så begyndte det første gang to mennesker blev uenige om en sag, og Adam og Eva skulle blive et glimrende billede på menneskehedens begyndende deroute. Tankevækkende, ja. De gjorde jo det eneste de ikke måtte, nemlig at plukke og spise af kundskabens træ. Den ene sagde nej! det må vi ikke, den anden gjorde det alligevel, og dermed erhvervede de sig kundskaber om godt og undt, og således forvist fra den frodige oase hvori de var sat som vogtere af netop alvidenhed og evigt liv, som dermed også gik tabt. Fra nu af skulle de tjene til det daglige brød i deres ansigts sved, og med den vidden de nu havde erhvervet sig. Og fra da af var kimen lagt til årtusinders stridigheder på godt og ondt. Heldigvis var det ypperste af alle skabninger blevet udstyret med en samvittighed, således så de ikke behøvede at være i tvivl om, hvornår det de agtede at gøre, var rigtigt eller forkert. (andre skabninger behøver den ikke, da de per definition ikke kender begrebet ondskab, og derfor i den sammenhæng er Homo Sapiens langt overlegen?)

Det er bizart at netop samvittigheden skulle blive begyndelsen til enden for menneskeheden. Men ikke desto mindre blev denne etiske bevidsthed at reagere på, fra den første uenighed opstod, omgjort til moralske principper. Altså - den ene brugte samvittigheden som målestok (altruisme) enkelt og ligetil og uden bagtanke. Modparten brugte moralen (egoisme) der som hvis den alene blev brugt til det gode, ville være en ripost på samvittigheden, og derfor må antages at være sat i søen for at omgås samvittigheden, der åbenbart fra den første stridighed begyndte, har stået i vejen for egennyttige hensyn.

Det burde derfor ikke være svært at tilbagevise alle begrebers og ideologiers unyttighed, og påstandes ugyldighed, som siden er blevet redskaber til menneskets fordærv, lige siden deres skabelse fra tidernes begyndelse, om end de desværre er kommet for at blive, med et beklagelsesværdigt resultat til følge.

Postscriptum:

Det kunne måske være på sin plads at tilføje, at der ingen regler er uden undtagelse, men - at der i forbindelse med disse filosofiske betragtninger, alene fokuseres på normalt begavede menneskers adfærd, vel vidende at det naturligvis rejser spørgsmålet! Hvor unormalt begavet man skal være, for med rette at kunne undskylde sin færden og adfærd, men det er en hel anden historie.

Bevidsthedsfilosofi

Samvittighed til døden!

Der er visse ting man er ejer af og besidder, enten man vil eller ej, oven i købet fra undfangelsen af. Iboende medfødte egenskaber, som hin enkelte forvalter, hver på sin måde. Disse egenskaber turde i sig selv være garant for et langt og harmonisk liv på jord, eksempelvis sådan som Adam og Eva blev stillet i udsigt i Edens have, dengang for så længe siden. Men hverken de to, eller alle deres efterkommere, har været særlige gode til at drage fordel af denne mulighed. Havde de det, ville Edens have i dag havde befundet sig et hvilket som helst sted på jorden. Men noget der blot ligner, er næppe noget sted geografisk meget større en den parcel, hvor der lige nu hersker fred og idyl, tidsbegrænset som det historisk altid har vist sig at være.
Det kunne være fristende at låne et citat af den tyske filosof Martin Heidegger, "Menneskets forhold er ikke et ydre, men et indre forhold i vores væren i verden" for at tydeliggøre hvorledes jeg mener tingene ikke hænger sammen. Jeg vil i det efterfølgende give mit bud på, hvorfor det kunne gå så galt med os, det højeste intelligensvæsen af alle, med udgangspunkt i de menneskeskabte begreber, for det legitime i anvendelsen af disse, på bekostning af samvittigheden.
Overskriften "Samvittighed til døden" er valgt alene fordi de begge er medfødte egenskaber, man som menneske íkke kan komme af med, altså eksistentielle Samvittigheden er aktiv på et hvert tidspunkt døgnet rundt, for at lede os på rette spor. Og døden, den følger stille og roligt med, en væren i livet man gerne vil af med, om man kunne - eller hvad?
I det følgende vil jeg forsøge at afdække begrebsforvirringen, brugt og misbrugt, med udgangspunkt i samvittigheden.

"Hvis Gud skabte mennesket fuldkomment, hvordan kan det så gå til at de (Eva) gør det eneste de ikke måtte, plukke æblet fra kundskabens træ, og dermed blive forvist fra Edens have og det evige liv! Fordi intet menneske ville være fuldkomment hvis det ikke var skabt med en fri vilje, også til at plukke et æble fra kundskabens træ, selv om det fik katastrofale følger for menneskeheden." (min udlægning)

Samvittighed:

Spontan, subjektiv og giver os indsigt i hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert. Kan ikke gradbøjes eller gøres til et begreb, der er eller ikke er eksisterende. Den er en del af vores kompletterened fuldstændiggørelse. Ligesom det medfødte endelig (døden) er den altså en del af menneskets eksistensvilkår. Man kan miste en hånd eller en fod, ja en hvilken som helst legemsdel, men man kan ikke miste samvittigheden, med mindre man får hugget hovedet af, men så har man jo heller ikke brug for den mere, men har så til gengæld indfriet løftet til døden.
Med tanken følger samvittighedens vejledning og er ufejlbarlig. Derfor kan menneskeskabte begreber som etik, moral, sandhed, ærlighed, mm. aldrig være andet end synonymer for den iboende og medfødte samvittighed. Hvis man derimod bruger de overnævnte begreber utilsigtet, dvs. uæstetisk, umoralsk, usandfærdigt, uærligt mm., har man bevidst tilsidesat samvittighedens røst. Men det er ikke det samme som dårlig samvittighed. For hvis man foretager sig noget som man ved er i strid med samvittigheden, gør det ikke samvittigheden dårlig, alt den stund man kun har lyttet til den, og derefter ignoreret den. Samvittigheden er med andre ord upåvirkelig , og kan derfor ikke gøres til objekt for en dårlig handling. I stedet brugen man sin egen konstruerede samvittighed, nemlig moralen, som nok igennem menneskeheden er blevet gjort til sandhedsvidne, men et begreb der om noget, er blevet misbrugt til fremme af egne mål, netop fordi moralen kan gradbøjes.

"Samvittighed, moral, sandhed, løgn, fornuft, retfærdighed, tanke, sjæl og ånd, etc., bevidsthedsfænomener der ikke kan vejes eller måles, men som hver især kan bruges eller misbruges, med undtagelse af samvittigheden, der alene som bevidsthedens jurist, retleder for enhver af de øvrige fænomener."

Moral:
God eller dårlig moral vil altid være til diskussion, hvis mennesket ikke bygger den på samvittigheden. God moral bygger på samvittighed, er altså analogisk, men dog et menneskeskabt begreb, om end brugt på den bedste måde. Fastholder man imidlertid moral som eneste begreb/rettesnor som adfærdsgivende, vil dårlig moral være god moral et sted, og god moral, dårlig moral et andet sted, og dermed til alle tider holde gryden i kog, hos den kok der skal afgøre hvad der er spiseligt eller ikke spiseligt. Hvis moralbegrebet skal retfærdiggøres, må det havde hjælp af samvittigheden. Med andre ord, moral er i så fald bare et andet ord for samvittighed - en moral der tager udgangspunkt i samvittigheden. Men hvis man for egen vindings skyld handler efter en samvittighed, der tager afsæt i moralen, er det ikke samvittighedens røst man retter ind efter, men sin egen eller omgivelsernes moralkodeks. Den form for krænkelse af samvittigheden syntes måske harmløs. Men et er at den er grænseløs, noget andet er den rethaveriske adfærd, virkelig ondsindede personager, så som diktatorer, krigsherre og andre med onde hensigter, bruger den (moralen) til. Deres samvittighed er lig alle andres, men hvis de skal nå deres mål, er det nødvendigt at ignorere samvittigheden, og argumenterer og handle efter deres moral. Og da moral kan gradbøjes, modsat samvittigheden, vil de altid kunne finde egne personlige ´gode´ grunde til at de handlede som de gjorde. De ondsindede personager fik jo klar besked, så snart tanken om de forestående handlinger blev udklækket i deres hoveder, (det tager faktisk kun ca. 50 millisekunder fra tanke til samvittighed reagere) men havde de fulgt dens anvisning, ville de ikke kunne nå det mål de havde i sinde. Så her var der at lade tanken og samvittigheden forme sig hen over egen (dårlig) moral, og lade skummel vilje bruge/misbruge til slette gerninger. Og det er netop den frie vilje, det at man kan vælge fra eller til, der gør det muligt at handle som har lyst til. Det er ikke bare karakterfasthed af egen eller andres opdragelse, eller mangel på samme, men trofasthed over for samvittigheden fra fødsel til død, der afgør om man kan accepterer sig selv og sine handlinger, kan godkendes af sine omgivelser, ja af alle andre, hvis liv man i kraft af egen gerning, øver indflydelse på. Ytringsfrihed, trosfrihed, skrivefrihed, talefrihed, ja den totale frihed til at bruge friheden, misbruge eller underbygge den, og i værste fald udslette dem der bruger den, men under alle omstændigheder en frihed under ansvar, hvis man ellers hører til dem der er overbevist om, at man ikke kan foretage sig lige hvad man har lyst til, uden at blive stillet til ansvar, før eller siden.

Sandhed
Der findes kun en sandhed, nemlig den der tager udgangspunkt i samvittighedens påmindelse, og som er ens for alle. Ikke moralens alsidige og kulturelle forskelle, som gør sandhed til løgn et sted, med dets love, og løgn til sandhed et sted med andre love, (eks.machiavellisme = skruppelløs magtpolitik for egen vindings skyld, etc.)