Posedamen

Der stod hun i regnen, det var surt og koldt
hendes tøj var laset, hendes hoved var bart
hendes hænder var blå, hendes ansigt forblæst
der stod hun alene, skønt alverden var nær.

Hun ænser ej regnen og den bidende blæst
bemærker ej kulden, ufølsomme lemmer 
hendes ansigt er furet, det vidner om sorg
hendes øjne er tomme, og forventer sig intet. 

Hun spejder og finder, sin bænk i et hjørne
og sætter sig ned, med sin pakke på skødet
mon hun nu er alene, hun ser sig omkring
med rystende hænder, ta'r hun skorperne frem.

Mennesker går forbi, en strøm af nuancer
de smiler, er varme, og alle er glade
et blik på en stakkel, men alle får travlt
hun har siddet der før, hun klare sig nok.

Hun forlader sit hjem, en bænk i et hjørne
hendes øjne er våde, er det regn eller tårer
en kvinde i sorg, blant storbyens holdne
forsvinder i mængden, fortabt og alene.
                                                  Forfatter  Fritz Hansen

             Emotion
                             Ensom nat!
Øjnenes flakken i mørket
efter dig
der ikke er der
hændernes famlende søgen
efter et mirakel
kroppens læggen sig ind til
et væsen
langt langt borte

Trygheden der lever alene
i eget hus
ømheden der aldrig finder hvile
alene
længsler og behov der vandre
over store afstande
uden at fortælle om de når frem
som aldrig vender tilbage
med svar
---------
Når jeg rører ved din hud
så skælver jeg i ærbødighed
for den Gud
der har gjort mig dette til del 
                                                                          Forfatter Fri tz Hansen


      Koincidens
Da vore øjne mødtes
for eneste gang
tilfældigt et sted
hvor mange øjne var,
var det blot en sansning
af endnu et par øjne
der gik forbi

De holder fast
og binder min tanke
til noget der synes
mig virkeligt sandt,
noget der aldrig
kan siges med ord, 
i forbøn for kødets lyst

Vore øjne bekræfter et ønske
et ønske de ikke kan modstå
et ønske om blid berøring
af læber der brænder af længsel
et savn der gør øjnene blanke
af lidenskabens smukke væsen
der sender sitrende budskaber retur
&
Var det mon kærlighedens
spæde begyndelse
mellem to mennesker
hvis øjne tilfældigt
mødtes et sted
hvor mange øjne var,
i fald blev vi begge offer.
                                        Forfatter Fritz Hansen

Inderlighed
Dine øjnes varme anke
bag dugvåde pupiller
er som lysbilleder
fra en fjern fortid
en fortabt nutid
og behovet for en
ny fremtid

Dine læbers indbydende
smukt svungne former
taler deres eget
tavst formulerende sprog
en anglen efter at modtage
en hel krops sanselighed,
en skælvende piruette
forplanter sig i et åndfuldt
langt skælvende skrig -
efter års ensomhed
            ----------
Dine hænder åh.. dine hænder
så meddelsomme og nænsomme
fortællende og overgivende
vibrerende et stille budskab
man ikke kan ta' fejl af

Jeg elsker dine fingers leg
i mit ansigt
du bringer mig langt ind
i en verden
din verden 
                       Forfatter Fritz Hansen 

Pragmatik
Jeg er glad, jeg vil leve
i dag af i går
og i morgen vil jeg nyde
hvad jeg får i dag -
For i morgen bliver i går
en svunden dag
kan ikke gøres om til en anden dag
                                                 Forfatter Fritz Hansen

                Kurtisør 
En snigende overbevisning
om det der bliver mere
end blot et strejf af fremtiden
du vil hører mig sige det
med høj og klar røst
et ekko af mange stemmer
vil give mig ret
og blive hørt med et ja
og jubelen blandt alt levende
vil bringe budskabet ind i dit hjerte
og berede en velkomst
som kun kærligheden er værdig til
og som så mange gange før vil de sige
han elsker dig
                                                 Forfatter Fritz Hansen