Hvem af de to er mon forfatteren!
Det at skrive er den virkelige fornøjelse.
At blive læst er en behagelig biting"
Virginia Wolf Forfatter
Græs´rus
De bløde kurvers mageløse landskaber
der fra siden trækker himmelens
flerfarvede horisont ned over ansigterne
på dem der ingenting ser
i deres rus af ustyrlige hænder
der på deres vandring får de
kropslige geografiers søer til at løbe over
og blodbanernes floder til at bruse
mod udvalgte steder med sved og attrå
Spirende grobund for lykkelig afmagt
springer pludselig ud
og tilintetgør ensomhedens lukkethed
og græstæppes urolige figurers holden fast
på jorden
svæver lykkeligt videre længere
og længere bort
på kærlighedens vinger
og små let tilgængelige stød på evigt
jomfruelige kanter
og evighedens uendelighed
bag lukkede øjenlåg vil ikke
vil ikke holde op
Forfatter Fritz Hansen
Danserinden
1
Blufærdighedens flamme trængt bort
af frimodighedens rytmiske dans
udi let uhøjtidelig draperi
hun slanger sin smidige krop
rundt på gulvet sin grandseigneur
Diminutive dryp og flagrende hår
og glinsende fugtig hud
der emmer af lykkelig tid
og øjnene der funkler af inderlighed
- på læberne anes en glød
At mærke en krop af begejstring
svajende æggende drivende varm
transpirerende odør man griber om
og beruser de indre vandløb til flod
og tak til den skabende Herre
Omfavne klemme knuselske og eje
en fremmed man kender så godt
en tid uden dem og så bare os
til at dele de kropsnære duftes
berusende vitale dryp
Se det var en stjerne der viste mig vej
til Edens og Evas have
hvor hende jeg kender så ganske godt
var Amor fati som ødselt og smukt
gav mig livsånd til endnu en tid
---------------
Farvel min Seraf, og det skal du vide
du gav mig ~ jeg lever da capo
en sanselighed lyst og begær
hvor var du dog fager, da du fløj afsted
en fremmed man kender så godt!
Forfatter Fritz Hansen
Danserinden
2
Hvor er du henne du livsglade geisha
hvor mon du nu hvirvler støvet op
hvem er mon nu din riddersmand
rundt i en fejende cha-cha-cha
Florere der stadig to røde kinder
der gløder som elskovsild
som tager imod med fugtig hud
amourøse ubeskrivelige ord
Så dans dog femininum - så dans dog
din riddersmand ind i dit skød
fang ham i dit klædningsstykke
og lad ham gribe den indre glød
Funkler der stadig lutre par øjne
der smelter en riddersmands flugt
stråler de stadig af lidenskab
fortæller at livet er smukt
Danser du stadig en kåd piruet
optændt af flammens lyst
og griber du atter om riddersmands krop
og tænder en heftig ardeur
Så dans dog kvinde - dans dyden ud
berus dig i elskovsdans
lad hjertet fortælle - forstanden forgå
og spis af forbuden frugt
Forf., Fritz Hansen
Se også
"Prolog til danserinde"
under noveller
Den bodfærdige
Sjælens harmoni, livets væren
alt som er, og har for vane
altid trofast, altid punktlig -
nogen kommer, andre der går
en kom til verden, en anden gik bort
intet uventet, ingen uorden
et sådan liv må kaldes kosmos
for hver og en der ikke tør
gribe nuet, holde fast,
om end det varer alt for kort
så mærker man det længe
Grebet det som anden ejer
kun til låns til smukke tanker
lånt til hjertet, debiteret
ung igen mit hjerte føltes
blodet bruste, vildt og heftigt
kroppen kendes også ung
lidt for nær og lidt for tæt
undskyld min måde!
et lidt enfoldig væsen, ja -
dog sikker på at vide
det ej var nogen drøm
men kilden, Angelos, ikke min
se det var livet, mit en stund
-----------
Nu er alt igen som før
ingen slinger ingen dans
fred og ingen fare
alt vil blive som det plejer
hjertet slår som hjertet skal
blodet slentre helt normalt
mindet, vil dog altid komme
hver gang hjertet slår lidt stærkt
nej, hun gjorde ikke mig til digter
men gav, næring, fryd og glæde
så jeg stadig er det
Taknemlighed er hjertets hukommelse
til en fremmed man kender så godt
Forfatter Fritz Hansen
Af hjertets lyst
Dine øjne!
Du oplever dem ikke som jeg
fortælle mig noget, du ikke har sagt
et billede, du ikke har malet
ord, du aldrig har skrevet
jeg ser, kun det mit hjerte
ønsker at se i dine øjne
Dine læber!
Du oplever dem ikke som jeg
hviske mig noget, du ikke siger
et møde med mine, har aldrig tænkt
et kys for livet, ingen fornemmelse
jeg ser, kun det mit hjerte
ønsker af dine læber
Dine hænder
!
Du oplever dem ikke som jeg
række ud efter, skønt passive
hengivne hænder, der holderhvil
hænder der attrår, det er dine
jeg ser, kun det mit hjerte
ønsker af dine hænder
Din krop!
Du oplever den ikke som jeg
komme i møde, vil bare sludre
varm og forførisk, er bare dig selv
gir' mig hjertebanken, du ikke kan se
jeg ser, kun det mit hjerte
ønsker at holde om
Sit tibi tarra levis
"latin"
Gid jorden må være dig let
Forfatter Fritz Hansen
Fortryllende
Tænk jeg havde mod til at gøre det
mandsmod til at rører hendes læber
til at gøre det jeg så gerne ville
det der på ingen anden måde
kunne virkeliggøre min fabl
Ingensinde været så tæt på hinanden
ikke vist at de skulle mødes
aldrig vist hvordan det smagte
ingenlunde vide at disse læber var
mere fristende end andre læber.
Hvilken overgivelse dette kys indebar
en dionysisk krig kunne bryde ud
råb, skrig og menneskes undren
intet ville kunne godtgøre dette kys
om nok så kostbart, nok så interessant.
De var ikke længere tilstedeværende
euforisk hinsides alt anden fornuft
end den der var mellem deres læber
der fik deres liv til at føles jomfrueligt
som var det første gang det skete.
Trahit sua quemque voluptas
"Latin"
Enhver drages med sin egen lidenskab
Forfatter Fritz Hansen
Hvem var hun!.... Lepi'doptera*
Det var ikke en drøm, de var der alle sammen
bønder og deres koner, adjunkten og lærerinden
flere meningsforskellige byrådsmedlemmer
samstemmende meningsforskellige
organisationsforbundsfæller
allehånde fagmæssige udi håndværkerstanden
den fribårne, den uparrede og alle aflæggerne
og mange, mange flere hver med deres bestilling.
Fødselsdagsbarnet, hædersgæsten hæver glasset
og byder kærkommen og alle til bordets glæder
og der kvitteres bravur til aftenens triumfator
akompanerende af to musikhuserende veteraner
der stille og anonymt intonere under mufleriet.
Der spilles op til dans, det for meget skal fordøjes
en broget masse af fodbeklædning indtager gulvet
og der stolpes rundt med andres nærmere halvpart.
Betænk mig dog lidt frist i min affekterede tilstand
jeg tillader mig en tankes syndsbevidste frydelighed
jeg må sidde over et moment og betragte sceneriet
figuranterne ivrigt gestikulerende ude af fodslag
hårde stamp på højhælede galocher og et undskyld
pause tilbage til bordets våde glæder ild på smøgen.
Men se, hvem var hende der just havde anfægtet mig
og grundet min status som oversiddende observator
angrebet min sunde fornuft og monogame forfatning.
Ved næste musicerende omgang tilsat blød skønsang
endnu passivt oversiddende og skamløst belurende
måtte genius holde hånden over mig end en tempus
for se, hun danser igen ud med en udsædvanlig adræt
og fortryllende lethed mellem mange andres kroppe
svævende over gulvet som en sankthanssommerfugl
en Lepki'doptera foruden vinger, man ikke tør fatte om
for det var vel ikke draperiets betonende anbringelse
og dog, den gjorde hendes dans så bedårende graciøs
og med det lange sorte hår og det appellerende ansigt
bliver dagene aldrig de samme efter denne åbenbaring
et phantasma med fritsvævende heftige associationer.
*Sommerfugl
Man skal altid modtage skønhedens fascination med
åbne arme for den bliver ikke en forundt mange gange
i livet