Vårbrud
Se nu er der grøde på den golde jord
for alle de små løg, som ventede så længe
fortrænger både sne og frost og blade
for op det vil de som nogle af de første
endnu mens der er plads til
lys og varme
som liden spæde sol i kølig marts
så gavmildt deler til de op´kommende
I er der alle som vi husker jer fra år til andet
de første til at byde vårbrud op til dans
og minde om at nu er tiden jeres
og gavmildt dele ud af blomsterstøv
til allehånde
flyvende insekter.
Selv moders hjerte kan i smelte
når påskebordet det skal prydes
I skaber stor tumult i haven
og skyder op som var det hele jeres
erantis gul som moder sol
og vintergæk så hvid som sne
påskens og pinsens liljer
viol tusindfryd og anemone
et liv og håb i mange farver
Sanglærken byder jer velkommen
og bier kommer på visit
og fryd jer alle og enhver
nu bydes vinter far og vel,
og vi forgængelige kroppe
får atter stemmet sindet mildt
af sol humør og varme farver
Fritz