Det gådefulde!
Der er så meget jeg ikke forstår men derfor kan det jo godt
være sandt,
men hvis det er sandt og jeg ikke forstår hvorfor,
hvordan kan jeg så begribe hvorfor det er sandt.
Det kan være tungt at udholde sådan en uvidenhed,
navnlig hvis
den forekommer oftest ja værre endnu -
hvis kun de andre har den anskuelse, når man deltager i sniksnakken.
”Nej viis er du så sandelig ikke sagde bondemanden
så vær glad du kan arbejde hårdt, thi visdom er en leg for mænd med indsigt
og husk! man kan skjule meget betise ved at tie”
Ok: Det er nok rigtigt, hvad alle andre mener og siger -
for efter så mange år uden nævneværdig landvinding
af kundskaber,
så ligegodt affinde sig med den knibende begribelse man trods alt har,
og ikke lade tungsindigheden
råde.
Og - dumhed må vel også være en Guds gave, bare man ikke misbruger den,
så farmeren
havde nok ret.
Men man vil jo vide og man kan jo ikke få viden uden at tænke -
og at tænke er at samtale
med sig selv, du godeste hvor har man tænkt mange
mange tanker, der altid ender med en kortslutning og overophedning
af tankemyldret, altid og uden fremgang.
Og dog, nogle gange bliver man alligevel helt opstemt,
lidt som når man har haft
en vidunderlig drøm,
`der naturligvis aldrig bliver andet`
pludselig er de der, de helt rigtige tanker, ikke bagtanker
eller flyvegriller
men tanker der giver forvisning og håb, binder dem sammen så de giver mening
??-- Jeg er i tvivl! vil gerne lærer noget, sagde jeg til jorddrotten,
som så himmelfalden ud. Jo jeg har tænkt
- vil bruge min forstand!
Du godeste, lad det nu fare sagde han, det blev du ikke født til,
men hæng i som karlfolk
er født til, der vil du føle dig bedst tilpas.
Så visselig en røst fra hans erfaringsverden, underkaste sig den tilskikkelse
man har fået i byrds gave og aldrig glemme sin herkomst-.
Art skal slægte
art på - som far så søn.
Fritz